Beskrivelse
I over 200 år har Fonsecas portvine været blandt de mest eftertragtede. De kan næppe beskrives bedre end som vinskribenten James Suckling gør det: ”Fonseca er Bentleyen af Vintage Portvin… Som de berømte luksusbiler, er Fonseca Vintage Portvine fuldblods; et resultat af håndværk og færdighed, men også af passion og kreativitet.”
Hvert forår udvælger Fonseca’s team de vine, der skal lagre som Old Tawny Ports. 10 års Tawny er et blend, hvor vinene tilsammen vil have lagret i gennemsnitligt 10 år. Det forlanges dermed ikke, at vinen er fadlagret i 10 år, men dog at smagsprofilen er lig en portvin der ville have lagret så længe.
Fonseca 10 Year Old Tawny Port anbefales til desserter med chokolade eller nødder.