Cloudy Bay Chardonnay 2021 75 cl

kr. 235,00 - kr. 275,00

Ikke på lager

Beskrivelse

Cloudy Bay Chardonnay er New Zealands svar på en Meursault 1. Cru fra Bourgogne. Duften præsenterer sig herligt åben, med masser af tropiske frugter såsom ananas, fersken, mango og en anelse lime. Yderligere finder man en meget velintegreret note af røg, som stammer fra kombinationen af fadlagring og optimalt modnede chardonnay-druer. Smagen følger flot op på duften. Der er flot balance mellem fed, moden frugt, nøddeagtig og let røget egefadslagring samt en skøn, forfriskende syre. Eftersmagen har flot længde med den cremede fylde, man ellers forbinder med de store Bourgogner. Eftersmagen afsluttes af en let bitterhed, der fuldender balancen og giver smageren lyst til en mundfuld mere. Kan med fordel lagres i 5-7 år fra høståret. Vinen kan anvendes som man ville anvende en god, hvid Bourgogne. Cloudy Bay Chardonnay er helt på hjemmebane med alt godt fra havet, gerne til den kraftige side, og kan anvendes både til fersk fisk og røget. Skulle man finde på at grille en hummer er Cloudy Bay Chardonnay en fremragende ledsager. Den er ligeledes velegnet til lyst kød og fjerkræ. Cloudy Bay blev etableret i 1985, og ligger i Wairau Valley, Marlborough i det nordøstlige hjørne af New Zealands sydlige ø.

Information om vinen

Vintype: Hvidvin
Område: Marlborough