Beskrivelse
Flot og ren gylden farve med grønne kanter i glasset. I næsen er der noter af friske æbler, nyslået græs, hvid peber og modne citrusfrugter, mens friskhed og sprødhed pryder fornemmelsen på tungen, der flot afsluttes af krydrede, let ristede noter samt en smule vanilje i eftersmagen. L’Altro er en god vin til sprød salat, skaldyr eller lyst kød. Den bør serveres ved 8-10 grader og nydes indenfor 5-6 år fra høståret.