Beskrivelse
2024 Guidalberto – Toscana IGT
Guidalberto blev lanceret med årgang 2000 efter mere end 20 års eksperimenter på Tenuta San Guido. Navnet er en hyldest til Guidalberto della Gherardesca, en af familiens forfædre og en pioner inden for landbruget i Bolgheri i begyndelsen af 1800-tallet.
Hvor Sassicaia først og fremmest er skabt til lang lagring, er Guidalberto tænkt som en mere umiddelbar og generøs fortolkning af Tenuta San Guidos stil. Vinen bygger på Cabernet Sauvignon og Merlot, hvor Cabernet giver struktur og friskhed, mens Merlot tilfører blødhed, rundhed og moden frugt.
2024 Guidalberto fremstår ungdommelig og levende med aromaer af solbær, kirsebær, blommer og mørke bær suppleret af viol, krydderurter, cedertræ og diskrete krydderier. Smagen er fyldig uden at blive tung, med modne tanniner og en friskhed, der giver vinen både elegance og stor drikkeglæde.
Smagsprofil: Solbær, kirsebær, blomme, viol, krydderurter, cedertræ og fine krydderier.
Servering: 16-18 °C. Gerne dekanteret 1-2 timer før servering.
Mad: Fremragende til oksekød, kalv, lam, vildt, pasta med kraftige saucer og modne oste.
Guidalberto er efter min vurdering særlig interessant, fordi man får en meget tydelig fornemmelse af Tenuta San Guidos DNA til en væsentligt lavere pris end Sassicaia.
Information om vinen
Næringsdeklaration



