Peter Vinding Diers Due Normanni 2017 75 cl

Beskrivelse

Manden bag denne vin er Peter Vinding-Diers, som hører til blandt verdens absolut bedste vinmagere. 

Druerne bliver afstilket med hånden, og gæres i åbne kar (to tons druer i hvert kar), hvorefter den unge vin kommer på tønder - der er købt af Peters nevø, Peter Sisseck (også kaldet Ping) fra hans Pingus-vingård i Spanien. 

På Pingus-vingården havde de været brugt én gang, og var således ideelle for lagring af druerne til denne vin, som ikke vil kunne tåle for meget nyt træ. Den malolaktiske gæring finder sted i tønderne og efter ti måneders lagring er vinen klar til aftapning. Der er kun produceret 15 fade af denne Due Normanni. 

Som en mørk rubin ligger den i glasset; en duft af mørke og røde frugter slår én imøde, og frugten fortsætter i munden, hvor den blander sig med en røget tone fra fadet. Eftersmagen bliver ved med at dominere og inviterer til grønt, kød og fisk, som de bliver tilberedt omkring Middelhavet.

Denne lækre vin vil holde sig i mange år. 

Pris pr. flaske
  • Kr.  150,00
    1-5 stk.
  • Kr.  100,00
    Spar: Kr.  50,00
    6 stk.
Pris pr. flaske
Kr.  150,00