Raymond Usseglio Les Claux Rouge Côtes Du Rhône 2019 75 cl

Beskrivelse

Det er mere end 50 år gamle stokke, der leverer druerne til Domaine Raymond Usseglios Côtes du Rhône vin, Les Claux. Stokke der blev plantet i 1964, da Raymond Usseglio havde overtaget halvdelen af den vingård, som hans far Francis Usseglio grundlagde i 1948. Det er barnebarnet Stephane, der har vinificeret den kompakte Les Claux, der henter sin kompleksitet fra de druer, som de gamle stokke producerer. 

Alle druerne til vinen kommer fra en enkelt mark, marken Les Claux. Vinen er en kraftkarl, og kvaliteten ligger væsentligt over, hvad der normalt ses fra denne appellation. Nogle af hemmelighederne bag den tårnhøje kvalitet skal findes i Stephane Usseglio's utrættelige grundighed og store håndværk, det lave hektarudbytte på kun 38 hl. pr. hektar og stokkenes alder, og at marken Les Claux ligger i cru-zonen Lirac. Den eneste grund til, at vinen ikke benævnes Lirac, er, at indholdet af Grenache er lavere, end denne appellation kræver.

Druesammensætningen er 40% Grenache, 30% Syrah og 30% Mourvedre, alle dyrket både økologisk og biodynamisk. 

Vinen har en intens og potent frugt, præget af modne røde bær med stor fylde. Det hele holdes flot på plads af præcist afmålte mængder af tannin. Vinens struktur gør den velegnet som en seriøs bøfvin, til et saftigt stykke kød på grillen, eller til de tunge retter der nydes med efterårets og vinterens fede saucer.

Robert Parker 91 point.

Pris pr. flaske
  • Kr.  150,00
    1-5 stk.
  • Kr.  99,95
    Spar: Kr.  50,05
    6 stk.
  • Kr.  89,95
    Spar: Kr.  60,05
    12 stk.
Pris pr. flaske
Kr.  150,00