Dr. H. Chanischs Bernkaster Riesling Kabinett Trocken 2018 75 cl

Beskrivelse

Vinmarken Berncasteler Doctor ligger lige først på skråningen bag landsbyen Bernkastel og må siges at være en af de mest berømte vinmarker i Tyskland. Denne stejle skråning vender perfekt mod vest-sydvest, hviler på en sten- og sandholdig jord, som opmagasinerer solvarmen om dagen og afgiver den om natten. Dette sikrer en optimal modning, som sammen med de 80 år gamle vinstokke giver utroligt koncentrerede og komplekse vine.De håndplukkede druer presses køligt umiddelbart efter ankomst til kælderen. Gæringen foretages naturligt med druernes egen gærkultur. Efter en modning på ståltanke og et kort ophold på træfade, foregår klaringen ved naturlig bundfældning. Der foretages ingen filtrering.Berncasteler Doctor er først en smule lukket i glasset, men lidt iltning bringer en eksplosion af delikate, aromatiske nuancer med god sprødhed og mineralitet. Her fanger man toner af mango, papaya og passionsfrugt. I smagen har vinen markens klassiske sprødhed og finesse, kombineret med velour og kødfuldhed. En kæmpe vin, hvor frugtsødmen harmonerer flot med syren.

Pris pr. flaske
  • Kr.  125,00
    1-5 stk.
  • Kr.  89,00
    Spar: Kr.  36,00
    6 stk.
Pris pr. flaske
Kr.  125,00